|
Det var en begivenhed, der kostede mellem 10
og 15 kroner i entre, hvis man altså var så heldig at få fat i en
billet. Da dansk fjernsyn valgte at Fredericia Teater i 1961 skulle
være rammen for dansk Melodi Grand Prix, kastede man sig ud i den
største tv-satsning udenfor TV-Byen i København på det tidspunkt.
Det var en stor mediebegivenhed, og den lokale avis, Fredericia
Dagblad, skrev blandt andet en artikel om salget af tv-apparater,
der pludselig steg markant. Men der var også tale om en begivenhed,
som kom til at ændre livet totalt for en ukendt 22-årig sanger fra
København – Dario Campeotto.
-
Jeg plejer at sige, at jeg vandt melodi grand prix i 1961, og så
har jeg ikke været hjemme siden.
Dario
Campeotto er i dag 62 år, men han husker stadig den aften for snart
40 år siden, hvor han stod på scenen på Fredericia Teater som et
helt nyt navn i dansk popmusik og sang sangen Angelique til sejr.
Han lægger ikke skjul på, at oplevelsen i Fredericia blev helt
central for hans videre færd i dansk musik.
-
Mit liv startede i Fredericia, jeg blev faktisk født den 19.
februar 1961, lyder det fra Dario Campeotto, som er "still
going strong". Han er på vej med et nyt album, der udkommer
den 21. maj, og som er endnu en form genfødsel. Men det er også et
album, som er en markering af det, der skete for ham i Fredericia
for 40 år siden. Blandt andet udgiver han på albummet sangen
Angelique i en år 2001-version.
Vurderet
som vinder
Dario
Campeottos entrè på den danske grand prix scene startede i 1960,
hvor han blev opfordret til at forsøge sig som kandidat. Han havde
været på et par ugers turné i Sverige, og da han vendte hjem lå
der et brev og ventede på ham. Brevet var fra Danmarks Radio, og
det indeholdt en invitation til nogle prøver i forbindelse med det
forestående Melodi Grand Prix.
Dario
Campeotto bestod den prøve, og sammen med de resterende deltagere i
grand prix’et drog han til Fredericia og indlogerede sig på Hotel
Landsoldaten.
I
forbindelse med grand prix’et skulle Dario Campeotto og de andre
sangere til en række prøver, og undervejs blev der tippet på
hvordan det ville gå de enkelte sange. De teknikere, der var med
ved prøverne, vurderede at det var sangen Angelique, der ville
vinde.
-
De tippede sangen som vinder, fordi den var et anderledes indslag,
og det var en anderledes melodi. Og der var jo pludselig også tale
om en ny solist, som ingen kendte ret godt. Jeg var jo i den grad
helt ny i forhold til de andre.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var en ren ulykkesfugl at
begynde at tippe mig til at være vinder. For jeg var jo virkelig så
grøn, jeg var jo helt ny i branchen.
Da
de syv sangere havde præsenteret deres sange, og der skulle gives
point, var det Dario Campeottos sang, Angelique, der røg til tops
med en masse point, og blev kåret som vinder. Sangen blev beskrevet
som en mesterlig ballade, som hurtigt kom på alles læber.
Overraskelsen var dog stor, da det kom frem, at sangen ikke var
skrevet af en professionel sangskriver. Dagen efter sejren blev det
kendt, at det var den 61-årige invalidepensionist Aksel V.
Rasmussen, der havde skrevet Angelique på et lille værelse i et
baggårdshus i Køge.
Spørger
man Dario Campeotto, hvordan han havde det på det tidspunkt, hvor
sejren var i hus, har han svært ved at forklare det uden at lyde
overlegen.
-
Når man er 21-22 år, som jeg var dengang, så er livet på en sådan
måde, at man tager alt som en selvfølge. Jeg vil ikke sige, at jeg
tog det, der skete, som en selvfølge. Men du har ikke alderdommens
respekt for at sige "er du vimmer, mand", hvad er det der
foregår her. Du er ung og fyrig og stærk som en okse. For mig var
den aften en utrolig spændende oplevelse, som jeg kun tog for pålydende.
Først mange år efter gik det egentlig op for mig, hvad der skete.
Først
Otto så Dario
Når
der er melodi grand prix i farvandet i dag, er der i hundredevis af
sangere og sangskrivere, der kæmper om at blive udvalgt til at
deltage. For 40 år siden var situationen en anden. Det felt, der
var aktuel i forhold til at deltage i en sangkonkurrence som Dansk
Melodi Grand Prix, var til at overse. Der var en lille gruppe faste
navne, for der var ikke så mange sangere.
Den
19. februar 1961 i Fredericia var det udover Dario Campeotto Otto
Brandenburg, Gustav Winckler, Grethe og Jørgen Ingeman, Birthe
Wilke, Raquel Rastenni og Grethe Sønck, der skulle dyste. Det var
alle kendte navne - Dario Campeotto var det nye talent, som skulle
vise sig at blive født i løbet af denne februardag i Fredericia.
-
Vi boede jo på Hotel Landsoldaten, og jeg kan huske, at om
eftermiddagen, hvor vi skulle over til prøverne på teatret, gik
jeg sammen med Otto (Brandenburg), og der kom sådan en horde piger
på en 10-12 stykker. De kom styrtende hen til Otto, for da var han
jo utrolig populær. De begyndte at rykke og flå i ham og ville
have autografer og så videre.
-
12 timer senere, da vi gik hjem efter nattefesten, da var de samme tøser
der. De var ikke kommet i seng endnu. De havde set Melodi Grand Prix,
så de kom styrtende hen på teatret igen. Og på det tidspunkt var
det Ottos tur til at gå hjem i fred, for nu var det mig, der blev
fuldstændig overfaldet - og det var først der, at jeg opdagede, at
det gik op for mig, hvad der var sket.
- På vej hjem i toget begyndte det for alvor. Folk kom styrtende
for at sige tillykke, og da jeg kom hjem var mine forældres hus
fuldstændig belejret af tøser og alle mulige mennesker.
Pigernes
Dario
Dario
Campeotto var med grand prix-sejren i Fredericia med ét blev et
idol for mange unge kvinder. De, der ikke havde overgivet sig til
Otto Brandenburg, kastede deres kærlighed på ham. Han blev slet og
ret "Pigernes Dario". Det kunne det lokale postbud på
Frederiksberg bevidne. I perioden umiddelbart efter grand
prix-sejren modtog Dario Campeotto hver dag omkring 150 breve fra
kvindelige fans.
- Pludselig begyndte kontrakterne at vælte ind, og det var noget af
en ny situation, for jeg havde ikke en kæft forstand på noget af
det. Dengang var der jo ikke noget med, at man havde en
"personel manager". Vi var jo virkelig nogle molboer i
starten dengang. Jeg fik dog hjælp af Volmer Sørensen (
programleder i Danmarks Radio ). Han var utrolig hjælpsom, hjalp
mig blandt andet med at fastsætte nogle priser, osv., men han ville
ikke have en krone for det.
-
Jeg fik købt en bil, og så havde jeg en stak kontrakter på forsædet.
Og så var jeg i gang. Jeg plejer i dag at sige, og det er ikke det
mindste overdrevet, at jeg vandt grand prix i 1961, og så har jeg
ikke været hjemme siden. Den ene sæson har taget den anden. I dag
kan jeg takke mine forældre for en god opdragelse og mig selv for
en god fysik.
Men
det vil med andre ord sige, at den oplevelse i Fredericia har været
central for dig..??
-
Jamen, det var der mit liv startede. Jeg blev født i Fredericia. Så
jeg skal have rettet på min fødselsattest. Der står - født på
Frederiksberg 1. februar 1939. Der skal i stedet stå: Født i
Fredericia den 19. februar 1961, spøger Dario Campeotto.
Født endnu engang
Nu
er Dario Campeotto blevet genfødt endnu engang. I sommeren 2001 var
han nemlig atter pladeaktuel. I de første måneder af året har man
i radioen kunnet lægge øre til Dario Campeotto i en nyfortolkning
af Barry White-klassikeren ”You’re my first, my last, my
Everything”. Sangen var en forløber for et album, "Love is
in the Air", hvor Dario Campeotto fortolker sange af blandt
andre Lou Reed, The Rolling Stones, Charles Aznavour og Bryan Adams.
I en duet sammen med Signe Svendsen, Rollo og King, synger han John
Paul Youngs ”Love is in the Air”, sammen med Katja Kean synger
han Reneé and Renato’s ”Save your Love”, og endelig kan man
opleve ham i duet med Kid Creole med Rolling Stones-nummeret ”
Waiting for a Friend”.
Ideen
til albummet blev født i forbindelse med en koncert, en 60’er
happening på Basecamp på Holmen i København for lidt over et år
siden, hvor Dario Campeotto optrådte sammen med Daimi, Peter Mygind
og Jimmy Jørgensen fra Hotel Hunger under ledelse af Master Fatman
som konferencier. Det var musikere som Lars Danielsson (bas), Claes
Antonsen (trommer) samt Jens og Søren Runge (guitar og keyboards),
der var ankermænd. De var voldsomt begejstret for Dario
Campeotto’s indsats ved arrangementet, og pludselig var der skabt
en ny musikalsk energi, som skulle blive til en række
demooptagelser. Disse optagelser har pladeselskabet Mega Records nu
gjort til et album.
Udover
at fortolke andre musikeres klassiske sange, genindspiller han sin
egen vindersang fra 1961, Angelique. Tamra Rosanes har skrevet en
engelsk tekst til sangen.
Dario
Campeotto er godt klar over, at han musikalsk er hoppet over i et
andet spor, end det vi normalt kender ham fra.
-
Og det er jo fordi de mennesker har dyrket mig som en eller anden
form for kult- eller oldting, der skulle graves frem, griner Dario
Campeotto, som glæder sig over, at han stadig har sin stemme i
behold. På den måde kan han så endnu engang glæde sig over at
blive født musikalsk igen – 40 år efter fødslen i Fredericia.
For
det mere traditionsbundne publikum, som Dario Campeotto ikke vil
svigte, er der også nyt på vej. Til februar 2002 udkommer han
nemlig med et særligt operette- og musicalalbum, hvor han synger
akkompagneret af Danmarks Radios Underholdningsorkester. Blandt
andet udkommer her Angelique i den oprindelige version.
|
