Angelique
fødte
Dario i
Fredericia

Af Thomas Kvist Christiansen

 

Det var en begivenhed, der kostede mellem 10 og 15 kroner i entre, hvis man altså var så heldig at få fat i en billet. Da dansk fjernsyn valgte at Fredericia Teater i 1961 skulle være rammen for dansk Melodi Grand Prix, kastede man sig ud i den største tv-satsning udenfor TV-Byen i København på det tidspunkt. Det var en stor mediebegivenhed, og den lokale avis, Fredericia Dagblad, skrev blandt andet en artikel om salget af tv-apparater, der pludselig steg markant. Men der var også tale om en begivenhed, som kom til at ændre livet totalt for en ukendt 22-årig sanger fra København – Dario Campeotto.

- Jeg plejer at sige, at jeg vandt melodi grand prix i 1961, og så har jeg ikke været hjemme siden.

Dario Campeotto er i dag 62 år, men han husker stadig den aften for snart 40 år siden, hvor han stod på scenen på Fredericia Teater som et helt nyt navn i dansk popmusik og sang sangen Angelique til sejr. Han lægger ikke skjul på, at oplevelsen i Fredericia blev helt central for hans videre færd i dansk musik.  

- Mit liv startede i Fredericia, jeg blev faktisk født den 19. februar 1961, lyder det fra Dario Campeotto, som er "still going strong". Han er på vej med et nyt album, der udkommer den 21. maj, og som er endnu en form genfødsel. Men det er også et album, som er en markering af det, der skete for ham i Fredericia for 40 år siden. Blandt andet udgiver han på albummet sangen Angelique i en år 2001-version.

Vurderet som vinder  

Dario Campeottos entrè på den danske grand prix scene startede i 1960, hvor han blev opfordret til at forsøge sig som kandidat. Han havde været på et par ugers turné i Sverige, og da han vendte hjem lå der et brev og ventede på ham. Brevet var fra Danmarks Radio, og det indeholdt en invitation til nogle prøver i forbindelse med det forestående Melodi Grand Prix.

Dario Campeotto bestod den prøve, og sammen med de resterende deltagere i grand prix’et drog han til Fredericia og indlogerede sig på Hotel Landsoldaten.

I forbindelse med grand prix’et skulle Dario Campeotto og de andre sangere til en række prøver, og undervejs blev der tippet på hvordan det ville gå de enkelte sange. De teknikere, der var med ved prøverne, vurderede at det var sangen Angelique, der ville vinde.

- De tippede sangen som vinder, fordi den var et anderledes indslag, og det var en anderledes melodi. Og der var jo pludselig også tale om en ny solist, som ingen kendte ret godt. Jeg var jo i den grad helt ny i forhold til de andre.

  - Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var en ren ulykkesfugl at begynde at tippe mig til at være vinder. For jeg var jo virkelig så grøn, jeg var jo helt ny i branchen.

Da de syv sangere havde præsenteret deres sange, og der skulle gives point, var det Dario Campeottos sang, Angelique, der røg til tops med en masse point, og blev kåret som vinder. Sangen blev beskrevet som en mesterlig ballade, som hurtigt kom på alles læber. Overraskelsen var dog stor, da det kom frem, at sangen ikke var skrevet af en professionel sangskriver. Dagen efter sejren blev det kendt, at det var den 61-årige invalidepensionist Aksel V. Rasmussen, der havde skrevet Angelique på et lille værelse i et baggårdshus i Køge.

Spørger man Dario Campeotto, hvordan han havde det på det tidspunkt, hvor sejren var i hus, har han svært ved at forklare det uden at lyde overlegen.

- Når man er 21-22 år, som jeg var dengang, så er livet på en sådan måde, at man tager alt som en selvfølge. Jeg vil ikke sige, at jeg tog det, der skete, som en selvfølge. Men du har ikke alderdommens respekt for at sige "er du vimmer, mand", hvad er det der foregår her. Du er ung og fyrig og stærk som en okse. For mig var den aften en utrolig spændende oplevelse, som jeg kun tog for pålydende. Først mange år efter gik det egentlig op for mig, hvad der skete.

Først Otto så Dario

Når der er melodi grand prix i farvandet i dag, er der i hundredevis af sangere og sangskrivere, der kæmper om at blive udvalgt til at deltage. For 40 år siden var situationen en anden. Det felt, der var aktuel i forhold til at deltage i en sangkonkurrence som Dansk Melodi Grand Prix, var til at overse. Der var en lille gruppe faste navne, for der var ikke så mange sangere.

Den 19. februar 1961 i Fredericia var det udover Dario Campeotto Otto Brandenburg, Gustav Winckler, Grethe og Jørgen Ingeman, Birthe Wilke, Raquel Rastenni og Grethe Sønck, der skulle dyste. Det var alle kendte navne - Dario Campeotto var det nye talent, som skulle vise sig at blive født i løbet af denne februardag i Fredericia.

- Vi boede jo på Hotel Landsoldaten, og jeg kan huske, at om eftermiddagen, hvor vi skulle over til prøverne på teatret, gik jeg sammen med Otto (Brandenburg), og der kom sådan en horde piger på en 10-12 stykker. De kom styrtende hen til Otto, for da var han jo utrolig populær. De begyndte at rykke og flå i ham og ville have autografer og så videre.

- 12 timer senere, da vi gik hjem efter nattefesten, da var de samme tøser der. De var ikke kommet i seng endnu. De havde set Melodi Grand Prix, så de kom styrtende hen på teatret igen. Og på det tidspunkt var det Ottos tur til at gå hjem i fred, for nu var det mig, der blev fuldstændig overfaldet - og det var først der, at jeg opdagede, at det gik op for mig, hvad der var sket.

- På vej hjem i toget begyndte det for alvor. Folk kom styrtende for at sige tillykke, og da jeg kom hjem var mine forældres hus fuldstændig belejret af tøser og alle mulige mennesker.

 

Pigernes Dario

Dario Campeotto var med grand prix-sejren i Fredericia med ét blev et idol for mange unge kvinder. De, der ikke havde overgivet sig til Otto Brandenburg, kastede deres kærlighed på ham. Han blev slet og ret "Pigernes Dario". Det kunne det lokale postbud på Frederiksberg bevidne. I perioden umiddelbart efter grand prix-sejren modtog Dario Campeotto hver dag omkring 150 breve fra kvindelige fans.

- Pludselig begyndte kontrakterne at vælte ind, og det var noget af en ny situation, for jeg havde ikke en kæft forstand på noget af det. Dengang var der jo ikke noget med, at man havde en "personel manager". Vi var jo virkelig nogle molboer i starten dengang. Jeg fik dog hjælp af Volmer Sørensen ( programleder i Danmarks Radio ). Han var utrolig hjælpsom, hjalp mig blandt andet med at fastsætte nogle priser, osv., men han ville ikke have en krone for det.

- Jeg fik købt en bil, og så havde jeg en stak kontrakter på forsædet. Og så var jeg i gang. Jeg plejer i dag at sige, og det er ikke det mindste overdrevet, at jeg vandt grand prix i 1961, og så har jeg ikke været hjemme siden. Den ene sæson har taget den anden. I dag kan jeg takke mine forældre for en god opdragelse og mig selv for en god fysik.

Men det vil med andre ord sige, at den oplevelse i Fredericia har været central for dig..??

- Jamen, det var der mit liv startede. Jeg blev født i Fredericia. Så jeg skal have rettet på min fødselsattest. Der står - født på Frederiksberg 1. februar 1939. Der skal i stedet stå: Født i Fredericia den 19. februar 1961, spøger Dario Campeotto.

Født endnu engang

Nu er Dario Campeotto blevet genfødt endnu engang. I sommeren 2001 var han nemlig atter pladeaktuel. I de første måneder af året har man i radioen kunnet lægge øre til Dario Campeotto i en nyfortolkning af Barry White-klassikeren ”You’re my first, my last, my Everything”. Sangen var en forløber for et album, "Love is in the Air", hvor Dario Campeotto fortolker sange af blandt andre Lou Reed, The Rolling Stones, Charles Aznavour og Bryan Adams. I en duet sammen med Signe Svendsen, Rollo og King, synger han John Paul Youngs ”Love is in the Air”, sammen med Katja Kean synger han Reneé and Renato’s ”Save your Love”, og endelig kan man opleve ham i duet med Kid Creole med Rolling Stones-nummeret ” Waiting for a Friend”.

Ideen til albummet blev født i forbindelse med en koncert, en 60’er happening på Basecamp på Holmen i København for lidt over et år siden, hvor Dario Campeotto optrådte sammen med Daimi, Peter Mygind og Jimmy Jørgensen fra Hotel Hunger under ledelse af Master Fatman som konferencier. Det var musikere som Lars Danielsson (bas), Claes Antonsen (trommer) samt Jens og Søren Runge (guitar og keyboards), der var ankermænd. De var voldsomt begejstret for Dario Campeotto’s indsats ved arrangementet, og pludselig var der skabt en ny musikalsk energi, som skulle blive til en række demooptagelser. Disse optagelser har pladeselskabet Mega Records nu gjort til et album.

Udover at fortolke andre musikeres klassiske sange, genindspiller han sin egen vindersang fra 1961, Angelique. Tamra Rosanes har skrevet en engelsk tekst til sangen.

Dario Campeotto er godt klar over, at han musikalsk er hoppet over i et andet spor, end det vi normalt kender ham fra.

- Og det er jo fordi de mennesker har dyrket mig som en eller anden form for kult- eller oldting, der skulle graves frem, griner Dario Campeotto, som glæder sig over, at han stadig har sin stemme i behold. På den måde kan han så endnu engang glæde sig over at blive født musikalsk igen – 40 år efter fødslen i Fredericia.

For det mere traditionsbundne publikum, som Dario Campeotto ikke vil svigte, er der også nyt på vej. Til februar 2002 udkommer han nemlig med et særligt operette- og musicalalbum, hvor han synger akkompagneret af Danmarks Radios Underholdningsorkester. Blandt andet udkommer her Angelique i den oprindelige version.