Et stykke håndskrevet danmarkshistorie |
||
De håndskrevne sider, som jeg først for alvor fik nærlæst for en tre år siden, rummede en 12 årig piges enestående øjenvidneskildring fra Slaget ved Fredericia under Treårskrigen 1848 til 1850. Hun boede sammen med sin familie på en gård ved Trelde, og da fæstningsbyen Fredericia blev belejret af slesvigholstenske soldater i månederne op til slaget den 6. juli, blev pigens forældres hjem base for de fjendtlige soldater. Hvad det indebar glemte den lille pige aldrig, og som voksen fortalte hun igen og igen om sine oplevelser til nogle drenge i familien. Oplevelserne skrev hun aldrig selv ned, men en af drengene, Carl Jeppesen, gjorde efter at være blevet opfordret til det mange år efter, og takket være hans evne til at gengive det hans faster havde fortalt, kan vi i dag selv opleve hvad den 12-årige Karen Marie Beck oplevede før, under og efter Slaget ved Fredericia i dag for over 150 år siden.
|
||
![]() |
||
Derudover kan du på dette websted med tiden læse andre historiske beretninger fra Fredericiaområdet, der alle har det til fælles, at det er øjenvidneskildringer baseret på fortællinger eller breve. Er du i besiddelse af gamle brevvekslinger, eller sidder du med nogle spændende oplevelser, som du har fået videregivet af ældre slægtninge, og som du mener bør gøres tilgængelig for interesserede og ikke mindst den yngre generation, så send mig en mail eller skriv til mig, så vil jeg tage kontakt.
|
||
Læs 1. afsnit af Karen Marie Becks fortælling Læs 2. afsnit af Karen Marie Becks fortælling Læs 3. afsnit af Karen Marie Becks fortælling Læs 4. afsnit af Karen Marie Becks fortælling Læs 5. afsnit af Karen Marie Becks fortælling
|
||