Hvert eneste år den 6. juli tidligt om morgenen bliver borgerne i Fredericia vækket af kanonsalutter. 

27 skud affyres der fra en kanon, der er placeret på Prins Georgs Bastion på det historiske fæstningsanlæg.

Det er frivillige fra hjemmeværnets panser- bataljon, der trofast år efter år møder op for at vække fredericianerne denne ene dag om året.

Skuddene har siden 1852 indledt den årlige begivenhed, som markerer, at den danske hær havde held til at slå den 14.000 mand store slesvigholstenske oprørshær på flugt i et af de blodigste slag under treårskrigen - udfaldet fra den belejrede fæstning Fredericia natten den 6. juli 1849.

Det er 1000 års strid om hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå, der førte til Treårskrigens blodige slag ved Fredericia i 1849. Slagsmålet har i århundrede stået om hvilket land henholdsvis Sønderjylland og Slesvig Holsten skulle høre til. Og i maj 1849 spidsede konflikten så meget til, at både prøjsiske og slesvigholstenske oprørsstyrker gik op gennem Jylland for at nedkæmpe den danske hær og dermed sikre sig den sønderjyske del af Danmark.

Takket være General Rye og en flere tusind mand stor hær, blev den prøjsiske hær ledt forbi Fredericia og op gennem Jylland – tilbage var så 14.000 slesvigholstenske soldater, der fra maj slog sig ned udenfor fæstningen Fredericia. Her byggede de skanser og kanonstillinger, og begyndte kort tid efter at bombardere byen i håb om at få danskerne til at overgive sig.

Den enestående militære bedrift fra dengang - mindes hvert år ved 6. julifesten – med en mindehøjtidelighed, der i princippet er grundlagt allerede få dage efter slaget. For ligesom ved begravelses- og mindehøjtideligheden den 8. juli 1849, har både glæden over sejren og sorgen over de faldne været det overordnede tema for de årlige 6. juli fester.

Den 8. juli 1849, to dage efter slaget, blev flere hundrede faldne befalingsmænd og menige soldater begravet uden kister i  Kæmpegraven – den der i dag kendes som krigergraven ved Trinitatis Kirke.

Klokken 12 samme dag blev der holdt mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke.

Efter højtideligheden i garnisonskirken blev 22 faldne officerer og general Olaf Rye med sørgetog ført gennem byen og op til Kæmpegraven ved Trinitatis Kirke. Her blev officerernes kister anbragt – Olaf Ryes kiste blev senere ført til København, hvor han blev stedt til hvile på Garnisons Kirkegaard.

Året efter, den 6. juli 1850 blev de faldne soldater mindet og sejren hyldet. Det skete med en mindehøjtidelighed, der i sin form tog udgangspunkt i begravelseshøjtideligheden efter udfaldet. Der blev indledt med en sørgegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke, der gik en procession af samme rute op til Trinitatis Kirke – til den blomster- og kransesmykkede gravplads.

Og netop Kæmpegraven var anledningen til, at den årlige mindehøjtidelighed kom til at starte allerede den 5. juli. På graven var der kun sat trækors på det område, hvor officererne lå begravede – resten af graven lå øde hen. Op til pinsen i 1850 besluttede nogle piger derfor, at de ville pynte graven. Dermed var traditionen med at pynte Kæmpegraven med blomster og kranse den 5. juli om aftenen skabt, og den er i dag en væsentlig del af 6. juli festen. 

I dag starter mindefesten den 5. juli allerede ved middagstid, hvor vagtposter klædt i kopier af uniformer fra treårskrigen stiller op ved den gamle hovedvagt. Det er en tradition, der er knyttet til festen i 1936. Derefter er der dagen igennem faste ceremonier og koncerter, som løbende er kommet til i minde- højtidelighedens program. Fartøjer fra marinehjemmeværnet lægger til i Gammel havn, 6. juligarden marcherer gennem byen og spiller sidst på eftermiddagen ved Landsoldaten, hvorefter de nordiske flag hejses. Efterfølgende lægges der kranse ved Landsoldaten, en tradition, der har eksisteret siden 1858, hvor billedhuggeren H.W. Bissens skulptur af den tapre landsoldat blev opstillet - i en time efter kransenedlægningen er der koncert på pladsen. Samtidig er der minde- og festkoncert i Trinitatis Kirke: 

Samtidig med koncerten i Trinitatis, mindes general Olaf Rye ved en ceremoni ved Ryeshøj. Det er han blevet siden 1859. 

Siden starten i 1850 har kransenedlægningen ved Kæmpegraven ved Trinitatis været et fast programpunkt, hvor borgere spontant har pyntet graven. Og med til den oprindelige tradition hører også mindegudstjenesten ved Sct. Michaelis Kirke. 

5. juli-aftenen slutter traditionelt med retræte og et fakkeltog, der går fra Landsoldaten gennem byens gader til Bülows Plads, hvor en æresgæst inviteret af borgmesteren, holder båltale.

Når kanonsalutterne har braget ud over byen fra voldanlægget den 6. juli, udgår reveillen fra Landsoldaten klokken 7, og traditionen tro følger et stort antal fredericianere musikkorpset rundt i byen til det igen når til Landsoldaten.

Klokken 8 hejses flaget over Prinsens Port. Derefter er der pause indtil klokken 11.00, hvor den store procession udgår fra Sjællandsgade. Borgere, særlige repræsentanter for byen og soldater går ad en særlig rute gennem byen for dels at mindes de faldne, dels at mindes sejren.