Monumenterne

 

Siden de første 6. julifester i årene efter udfaldet i 1849, har forskellige omstændigheder præget mindefesternes form – men igennem tiden har en lang række permanente ændringer sat sit præg.

De store mænd samt de menige fra  udfaldet har alle gennem tiderne fået deres monomenter til minde om deres bedrifter den 6. juli, og mange af monumenterne er blevet afsløret netop ved 6. juli festerne.

Den 6. juli 1853 blev billedhuggeren H.W. Bissens relief ved kæmpegraven ved Trinitatis Kirke afsløret, og fem år senere – i 1858 - blev Bissens statue af Landsoldaten afsløret – det var verdens første monument over den ukendte landsoldat.

Afsløringen af landsoldaten ændrede 6. julifesten på den måde, at processionen ikke længere standsede ved Kæmpegraven, men fortsatte i sejrsprocession til Landsoldaten.

I 1859 fik lederen af udfaldet, General Bülow sin buste – også udført af billedhuggeren H.W. Bissen. Dermed kom endnu en ændring – for processionen fortsatte dermed fra Landsoldaten til det der i dag er Bülows Plads, men som dengang var pladsen mellem garnisionskirken Sct. Michaelis Kirke og så det nye rådhus, der var under opførelse.

Den 30. juni 1874 – i forbindelse med 25 års dagen for slaget, blev der sat en gravsten på soldaten Peter Andersen Jonstrups grav på Fælleden – den danske soldat faldt under tilbagetrækning fra et mindre udfald fra fæstningen, og blev af fjenden begravet på det sted, hvor han døde.

Den 20. august kunne man afsløre busten af General Rye – siden da har det været tradition, at fanerne sænkes til minde om generalen, når sørgemarchen passerer busten i Gothersgade.

Ved 50-års jubilæet i 1899 blev monumentet over fæstningen Fredericias kommandant under belejringen og udfaldet, Oberst Lunding, afsløret, og den 7. juli 1906 rejstes en mindesten ved Hejse Kro til minde om erobringen af fjendens artilleripark i 1849.   

Folkefesten og veteranerne



Med talerne på Bülows Plads slutter det officielle program for 6. juilifesten. Men efterfølgende samles 100 særligt indbudte gæster til en særlig afsluttende middag – for byens borgere og gæster er der resten af dagen tivoli ved Hannerup – det er 6. julifestens afsluttende del, som siden starten har heddet folkefesten.

Folkefesten var oprindelig henlagt til Fuglsang Skov, som dengang var et populært udflugtsted. I 1912 flyttede folkefesten til byens åbne område ved Østerstrand for syv år senere – i 1917 - at blive flyttet til Kastellet.

I 1947 flyttede folkefesten til området ved Hannerup.

Igennem 6. juli festens over 150 år lange historie, har mange tusinde mennesker deltaget. Borgere i byen, folk fra nær og fjern, kongehuset, militær og ikke mindst de soldater, der kæmpede under treårskrigen.

Ved det første jubilæum - 25 års jubilæet i 1874 deltog omkring 500 krigsveteraner sammen med omtrent 30.000 borgere og gæster.

Den hidtil største fest blev holdt i 1899, da man kunne fejre 50 året for udfaldet. Ikke færre end 4000 veteraner deltog i festlighederne.

Siden da svandt – helt naturligt - antallet af veteraner, der kunne deltage i festlighederne, langsomt ind, og ved 75 års jubilæet i 1924 – mødte syv veteraner fra 1864 op og blev hædret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, som kongen havde tildelt dem.