|
Voldanlægget i Fredericia er en enestående
historisk naturpark, der omkranser det indre af Fredericia. Det gamle
forsvarsværk, der er anlagt i 1650 som et af datidens største danske
forsvarsanlæg mod fjendtlige tropper fra syd, er i dag et særpræget
udgangspunkt for gåture og naturoplevelser midt i en by. Voldanlægget
strækker sig over cirka to kilometer.
Den 10. december 1649 blev de første
praktiske skridt til anlæggelsen af voldanlægget i Fredericia taget. En
tyskfødt adelig ingeniørofficer, Georg Hoffmann, fik af den danske Kong
Frederik den 3. ordre til at tegne et kort over, hvordan en fæstning
kunne bygges på den ubeboede og skovklædte Bersodde.
Beboere lokket til
Året efter, i 1650 begyndte man at
lokke beboere til den navnløse by - man var klar over, at det ikke var
nok blot at bygge en fæstning. Der skulle også skabes en by med handel
og fødevarer. Desuden skulle der helst være en havn, som kunne fungere
som livsnerve.
I 1651 optræder navnet Frederiksodde
første gang, og i de følgende år skrider arbejdet med at anlægge fæstningen
frem.
Fæstningsanlægget, som skulle komme
til at dække et areal på 103 hektar land, blev bygget på baggrund af
utallige erfaringer fra flere europæiske lande. Blandt andet havde
Italien været førende i forhold til at udvikle fæstningsværker. Men
udgangspunktet for bygningen af fæstningen på odden i Lillebælt var en
Nederlansk model. Fremfor at bruge stenværker, som man gjorde i Italien,
anlagde man jordværker og vandfyldte grave. Og som noget nyt skabte man såkaldte
bastioner, de blev på dansk kaldt bolværker. Bastionernes opgave var at
sikre, at der fra fæstningen kunne skydes i alle retninger. Fæstningen
Fredericia blev udstyret med 10 bastioner.
Men hvordan har man arbejdet, da man
skulle mærke det enorme bygningsværk op. Formentlig er det foregået på
den måde, at man har placeret sig med et stort bord på præcist det
sted, hvor hele konstruktionen har skulle udgå fra. På bordet har der
ligget en plan over fæstningen i stort målestok. Ved hjælp af kompas
har man placeret bordet i den rigtige retning, og med en sigtearm har man
så fundet de punkter, der skulle afmærkes ude i terrænet. På den måde
blev først alle bastionerne mærket af. Dernæst har man flyttet bordet
rundt, indtil alle punkter i konstruktionen var afmærket.
Da først fæstningsanlægget var
overført fra streger på papir til afmærkninger i landskabet, kunne man
starte den fysiske anlæggelse med jordopfyldninger. Det skete ved håndkraft
med trillebørere og skovle.
I løbet af 1650'erne rejste fæstningsværket
sig rundt om den nyetablerede by, som efterhånden også blev beboet af
flere og flere mennesker. Mange nybyggere kom til byen, fordi de blev
lovet frit jordlod og skattefrihed. Men allerede i 1652 nedlagde man tre
landsbyer, Ullerup, Hyby og Hannerup, og flyttede beboere, huse og gårde
samt en kirke indenfor voldene for på den måde at få byen beboet.
I 1657 indtog svenskerne efter et par
måneders belejring fæstningsbyen og holdt den besat
i halvandet år. Under besættelsen blev byen totalt nedbrændt og
ødelagt. Byen blev dog atter genopbygget, og den 22. april 1664 fik byen
navnet Fredericia.
Fredericia har i året 2000 fejret 350
års byjubilæum.
Kilde: Ovenstående oplysninger er hentet fra
bogen "Til rigernes forsvar, gavn og Bedste". En bog skrevet af
prokuristen og premierløjtnant Erik Housted i anledning af at Fredericia
i 1979 kunne fejre 300 års jubilæum som garnisionsby.
Yderligere informationer om Fredericias historie kan du få på
www.roennebech.dk
eller www.fredericia.dk |
