www.volden.dk

Voldanlægget - historisk naturpark


Jeg er nogen gange blevet spurgt, hvorfor jeg ville have svært ved at flytte fra Fredericia - den by, som jeg er født og opvokset i. Og mit svar har altid været, at det blandt andet er Lillebælt og det enestående voldterræn, der holder fast i mig. Ser man bort fra byens tunge industri, Kemira og de berømte skorstene med røgfanerne, ja, så er Fredericia en skøn by. Det er de færreste byer i Danmark, som kan byde på en smuk naturpark så tæt på bymidten. Igennem hele min opvækst har jeg brugt mange stunder på det historiske voldanlæg, og jeg blev i en tidlig alder grebet af byens enestående bygningshistorie.

I dag er jeg stolt over at bo i en gammel fæstningsby med et væld af historiske traditioner, og en by, der kan prale af at have et af verdens bedst bevarede fæstningsanlæg fra 1600-tallet. Her er i koncentreret form historien bag anlæggelsen af voldene i Fredericia.
  
  


Voldgraven set fra 6. Juli Vej


Voldanlægget i Fredericia er en enestående historisk naturpark, der omkranser det indre af Fredericia. Det gamle forsvarsværk, der er anlagt i 1650 som et af datidens største danske forsvarsanlæg mod fjendtlige tropper fra syd, er i dag et særpræget udgangspunkt for gåture og naturoplevelser midt i en by. Voldanlægget strækker sig over cirka to kilometer.

Den 10. december 1649 blev de første praktiske skridt til anlæggelsen af voldanlægget i Fredericia taget. En tyskfødt adelig ingeniørofficer, Georg Hoffmann, fik af den danske Kong Frederik den 3. ordre til at tegne et kort over, hvordan en fæstning kunne bygges på den ubeboede og skovklædte Bersodde.

Beboere lokket til

Året efter, i 1650 begyndte man at lokke beboere til den navnløse by - man var klar over, at det ikke var nok blot at bygge en fæstning. Der skulle også skabes en by med handel og fødevarer. Desuden skulle der helst være en havn, som kunne fungere som livsnerve.

I 1651 optræder navnet Frederiksodde første gang, og i de følgende år skrider arbejdet med at anlægge fæstningen frem.  

Fæstningsanlægget, som skulle komme til at dække et areal på 103 hektar land, blev bygget på baggrund af utallige erfaringer fra flere europæiske lande. Blandt andet havde Italien været førende i forhold til at udvikle fæstningsværker. Men udgangspunktet for bygningen af fæstningen på odden i Lillebælt var en Nederlansk model. Fremfor at bruge stenværker, som man gjorde i Italien, anlagde man jordværker og vandfyldte grave. Og som noget nyt skabte man såkaldte bastioner, de blev på dansk kaldt bolværker. Bastionernes opgave var at sikre, at der fra fæstningen kunne skydes i alle retninger. Fæstningen Fredericia blev udstyret med 10 bastioner.

Men hvordan har man arbejdet, da man skulle mærke det enorme bygningsværk op. Formentlig er det foregået på den måde, at man har placeret sig med et stort bord på præcist det sted, hvor hele konstruktionen har skulle udgå fra. På bordet har der ligget en plan over fæstningen i stort målestok. Ved hjælp af kompas har man placeret bordet i den rigtige retning, og med en sigtearm har man så fundet de punkter, der skulle afmærkes ude i terrænet. På den måde blev først alle bastionerne mærket af. Dernæst har man flyttet bordet rundt, indtil alle punkter i konstruktionen var afmærket.

Da først fæstningsanlægget var overført fra streger på papir til afmærkninger i landskabet, kunne man starte den fysiske anlæggelse med jordopfyldninger. Det skete ved håndkraft med trillebørere og skovle.

I løbet af 1650'erne rejste fæstningsværket sig rundt om den nyetablerede by, som efterhånden også blev beboet af flere og flere mennesker. Mange nybyggere kom til byen, fordi de blev lovet frit jordlod og skattefrihed. Men allerede i 1652 nedlagde man tre landsbyer, Ullerup, Hyby og Hannerup, og flyttede beboere, huse og gårde samt en kirke indenfor voldene for på den måde at få byen beboet.

I 1657 indtog svenskerne efter et par måneders belejring fæstningsbyen og holdt den besat  i halvandet år. Under besættelsen blev byen totalt nedbrændt og ødelagt. Byen blev dog atter genopbygget, og den 22. april 1664 fik byen navnet Fredericia.

Fredericia har i året 2000 fejret 350 års byjubilæum.

Kilde: Ovenstående oplysninger er hentet fra bogen "Til rigernes forsvar, gavn og Bedste". En bog skrevet af prokuristen og premierløjtnant Erik Housted i anledning af at Fredericia i 1979 kunne fejre 300 års jubilæum som garnisionsby.

Yderligere informationer om Fredericias historie kan du få på www.roennebech.dk eller www.fredericia.dk