Sort kunst på Søren 
Kierkegaards Plads

Kronik bragt i Flensborg Avis, skrevet af formanden for Foreningen til Istedløvens Placering i Fredericia, Emanuel A. Christlieb, Faaborg. 

I forbindelse med 150 års dagen for slaget ved Isted og den nye sokkel til Istedløven er det nærliggende at gøre et tilbageblik på Danmarks største sejrsmonument med Danmarkshistoriens længst varende mid- lertidige og umotiverede placering.

Istedløven blev fremstillet for et beløb der indkom ved en landsindsamling fra den danske befolkning – dog uden tilskud fra Kong Frederik VII, der sandsynligvis ikke følte sympati for placeringen. Det skal i parentes erindres, at Istedløven kun fristede tilværelsen med et ophold på kirkegården i Flensborg på kun 17 måneder.- Herefter - i perioden 1864–1945 - fik det stolte danske sejrsmonument en ynkelig skæbne med forskellige nedværdigende placeringer i Tyskland.

Pladsen med Istedløven på Flensborg kirkegård blev allerede i december 1862 tilskødet Krigsministeriet i København til vedblivende besiddelse af den daværende danske Istedløvekomite. Grundstykket blev senere af det preussiske militær tilbageskødet (efter1866) til kirkegårdsinspektio- nen i Flensborg. I notat af 15.marts 1971 fra Ministeriet for kulturelle Anliggender fremstår det, at Istedløven er Forsvarsministeriets ejendom.                                                                         

Forsvarsministeriet meddeler i brev af 8.februar 1998, at Istedløven tilhører den danske stat og at administrationen af skulpturen henhører under Kulturministeriet.

I Flensborg Avis den 03. juni 2000 refereres det, at flere ældre danske i Sydslesvig har gjort Flensborg Avis opmærksom på, at Istedløven tilhører Kongehuset.

Fra Sydslesvigsk Forenings årsskrift 1998 kan følgende citeres: Og i København gør man op med myten om, at Istedløven er Kongehusets. Det er den danske stats, siger en talsmand fra hoffet til vor avis’ tyske konkurrent i Flensborg. Citat slut.

Til orientering for de yngre årgange kan det fortælles, at inden Istedløven kunne vende tilbage til Danmark den 5. oktober 1945 havde den øverstkommanderende for de amerikanske besættelsesstyrker i Berlin, general Floyd L. Parks betinget sig en skriftlig anmodning fra den danske regering.

På vegne af den danske regering forfattede den fungerende udenrigs- minister Christmas Møller noten med ordene: 

"Jeg kan ikke forestille mig noget, der ville gøre det amerikanske Folk mere populært hos Danskerne end Genindsættelsen af Istedløven paa den rette Plads i Danmark. Sagen bør fremmes mest muligt".

Istedløven blev på festlig vis overdraget til Kong Christian X i Tøjhusmuseets gård den 20. oktober 1945. Kongen deltog og modtog, som det symbol majestæten altid er. Men derved blev Istedløven ikke Kongens eller Kongehusets personlige ejendom – i sin takketale udtalte Kongen de velkendte ord: 

”Når forholdene tillader det .. osv”, 

Det må jo betragtes som Majestætens personlige synspunkt. Kong Christian X havde næppe forestillet sig at Istedløven ikke kunne komme tilbage til Flensborg, men af forståelige grunde kunne Christian X ikke spå om fremtiden. Således heller ikke om den tyske befolknings holdninger – slet ikke i det 21. århundrede.

Det må af ovenstående grunde være logisk at gå ud fra, at det er den danske befolkning der ejer Istedløven, nemlig de danske i Sydslesvig sammen med jyderne, sjællænderne, fynboerne og den øvrige danske befolkning. Imidlertid har ledelsen af mindretallet stædigt fastholdt deres krav om en genplacering på Flensborg kirkegård, hvilket skiftende regeringer i årenes løb har lyttet til.

Men det tyske folk ønsker til stadighed ikke Istedløven genplaceret på tysk jord. For mindre end et tiår siden afholdtes i Deutsches Haus i Flensborg et stormøde med diskussion om Istedløvens tilbageførsel. - Forslaget affødte mildest sagt en voldsom reaktion fra tysk side. Samme holdning er registreret medio 1999. Bl.a. derfor må kravet om en tysk placering betegnes som fatamorgana.

I Danmark ønsker vi da heller ikke tyske mindesmærker opsat på Dyb- bøl Banke eller en genopbygning af Knivsbjerg. I 54 år har vekslende danske regeringer ladet Istedløven føre en hensygnende tilværelse i Tøj- husmuseets gård. Først i forbindelse med åbningen af Det kgl. Biblio- teks tilbygning ”Diamanten” og Søren Kierkegaards Plads i 1999 fik Danmarks største sejrsmonument en mere fremtrædende placering på en imponerende og en meget flot plads. Men, Søren Kierkegaards Plads er blot ikke skikket eller kvalificeret til Istedløven og dens historie !

Spørgsmålet er naturligt: Hvad har Søren Kierkegaard med Istedløven at gøre ? Svaret er enkelt: Intet – absolut intet.

På 56. år står Istedløven stadig på sin provisoriske og umotiverede pla- cering fra 1945 – uden mindste grad af kulturhistorisk sammenhæng mellem pladsens navn og monumentet. En plads der utvivlsomt vil komme til at rumme flere ”Byfraktallignende skulpturer i high tec” end den foreløbige første af Elisabeth Toubro. De nye omgivelser og den en nye opmurede sokkel er så sandelig heller ikke understøttende for at gøre placeringen på Søren Kierkegaards Plads mere rigtig !

Endvidere forekommer det betænkeligt, at Kulturministeren antager, at hun med et par åndrige bemærkninger i sin tale ved afsløringen af den nye sokkel med et Hokus-Pokus, kan ændre på Istedløvens symbolværdi. I et halvt århundrede har Ministeriet for kulturelle Anliggender og Kulturministeriet begrundet sine afslag på flytning af Istedløven med, at tidspunktet for en flytning i Danmark ikke er belejligt, da det vil blive opfattet negativt af de danske i Sydslesvig, der ønsker Istedløven skal have sin oprindelige placering på tysk jord.

Det ville være mere klædeligt, om mindretallet ville vise behørig respekt overfor den tyske befolkning og engagere sig i at skabe ro omkring Danmarks eneste og største sejrsmonument og deltage aktivt i bestræbelserne for en placering på et mere værdigt sted i Danmark – meget gerne indtil det lykkes mindretallet, at få et enigt tysk byråd i Flensborg til at ”hjemkalde” Istedløven til placering på pladsen på Flensborg kirkegård.

Hvis ledelsen af mindretallet skulle finde ventetiden ”for lang”, kan den gordiske knude løses på kort tid . Det kræver blot, at kulturministeren retter henvendelse til overborgmesteren i Flensborg og beder om, at få en endegyldig afgørelse eller accept fra byrådet i Flensborg om en genplace- ring af Istedløven på dens tidligere plads på Flensborg kirkegård.

Hvorfor holder kulturministeren/mindretallet sig tilbage for dette ?

Foreningen til Istedløvens Placering i Fredericia har tidligere foreslået kulturministeren at placere Søren Kierkegaard ( fra Bibliotekshaven )  på Søren Kierkegaards Plads og Istedløven på det mere samtidshørende Fredericia Vold i naturskønne omgivelser i netop den by, hvorfra tanken til monumentet blev født og hvorfra også landsindsamlingen startede – i Bissens by.

Byen der på enestående vis i mere end 150 år har højtideligholdt minde- dagene fra treårskrigen i historiske og unikke rammer. For alle eventua- liteters skyld er den nye sokkel blevet udformet sådan, at Istedløven kan flyttes. Derfor vil det være velkomment, at endnu flere medborgere bak- ker op om Istedløvens placering på den meget imponerende og flot renoverede Fredericia Vold
.

Læs også:                        Historien om Istedløven                                Forening har sat fokus på Istedløven
Kun èt oplagt ståsted for Istedløven
Aktiviteten i foreningen i år 2000