Kun ét oplagt ståsted for
Istedløven - i Fredericia

Af Thomas Kvist Christiansen - fæstningsdreng og medlem af bestyrelsen i Foreningen til  Istedløvens placering i Fredericia.

 

Der findes kun ét oplagt sted i Danmark til placering af Istedløven, billedhugger Bissens monument til minde om den tapre danske landsoldat under treårskrigen 1848-50, og det er Fredericia. Men er vi fredericianere i det hele taget interesseret i at få “løven” til byen. Det mener jeg vi bør være. Jeg hører til den del af den danske befolkning, som kan kalde sig en

fæstningsdreng. Jeg er nemlig født indenfor voldene i Fredericia - det der i forrige århundrede var en fæstning, som skulle beskytte byen mod fjender. At jeg tilfældigvis er vokset op et sted, som på et tidspunkt for over hundrede år siden har haft vital betydning for Danmarkshistorien, ja, det er først gået op for mig i en sen alder. Jeg har ellers haft masser af forudsætninger for at lære om min bys forhistorie, for traditionen tro er jeg lige fra barns ben blevet trukket med ned på volden af min far, når der blev fyret kanonsalutter af tidlig om morgenen den 6. juli. Jeg skulle opleve 6. julifesten med marcher og optog. Det er begivenheder, som har gjort indtryk på mig, men det var som sagt først i en sen alder, at jeg begyndte at stille spørgsmål ved netop dette kapitel i landets historie. Og når man så begynder at forstå, hvorfor soldater på den tid blev kaldt de tapre danske landsoldater, ja, så bliver man fanget af historien. Så forstår man pludselig, hvorfor det er noget ganske særligt at være fredericianer - ikke mindst at være fæstningsdreng.

Krig er eviggyldig

Det er væsentligt, at historien om de tapre danske landsoldater, der kæmpede skulder ved skulder udenfor de beskyttende jordvolde, nøjagtig som der blev kæmpet på vestfronten under den 1. verdenskrig, bliver husket. Kun på den måde kan man forstå, at krig desværre er eviggyldig. Det er kun tiden der går, krigens elementer er de samme uanset om det var treårskrigen, 1. verdenskrig eller krigen i eksjugoslavien, det handler om  - døden, savnet, smerten, kammeratskabet og kampen for at overleve er den samme. På samme måde er sejren også eviggyldig, og i dag er det således 150 år siden at den tapre danske landsoldat for sidste gang indtil videre i danmarkshistorien kan bryste sig af sejr over en fjende - det skete den 6.juli 1849 udenfor fæstningen i Fredericia og i slaget ved Isted den 25. juli 1850.

Mindes sejren

I Fredericia mindes vi hvert eneste år denne sejr men også de mange faldnefra treårskrigen. Og det er glædeligt, at der på volden dukker flere og flere af de gamle kanoner op, som kan give os et indtryk af med hvad der blev kæmpet med dengang. Krudthuset bruges også til at gøre opmærksom på Fredericia som et særligt stykke danmarkshistorie. Jo flere aktiviteter knyttet til belejringen og slaget dengang, der bliver etableret på det historiske voldanlæg, desto mere vil vores bys særlige historie blive eksponeret til vores bevidsthed. Kort sagt, så handler det om at vi i Fredericia skal udnytte voldterrænet i en grad, så vi markerer os som en by med en ganske særlig historie.

Derfor skal vi ikke tvivle på rigtigheden af, at billedhugger H.W. Bissens monument over den tapre danske landsoldat fra treårskrigen, Istedløven, flyttes til Fredericia. Det er det eneste oplagte sted at placere den. Der er nemlig kun ét eneste sted i hele landet, hvor netop den tapre danske landsoldat hyldes og mindes hvert eneste år, og det er i Fredericia ved de årlige 6. julifester. Derfor bør Istedløven flyttes fra sin nuværende plads ved Tøjhusmuseet i København til Fredericia. Med løven placeret i Fredericia, helst på et smukt sted på voldanlægget, er der endnu en lejlighed for små børn og unge til at spørge forældre og bedstetforældre til vores bys historie. På den måde kan vi sikre, at kommende generationer hurtigere end jeg forstår, hvorfor Fredericia er noget ganske særligt.

Læs også: Historien om Istedløven     
                   Forening har sat fokus på Istedløven
                   Sort kunst på Søren Kierkegaard Plads
                   Aktiviteten i foreningen i år 2000