Istedløven blev født
i
Fredericia
En historisk gennemgang af Istedløvens "liv" - bearbejdet af Emanuel Christlieb og Thomas Kvist Christiansen. 

Når der arbejdes på at få Istedløven bragt til Fredericia og anbragt på et centralt sted på det historiske voldanlæg, er det ikke helt tilfældigt. Der er flere grunde. Først og fremmest er der taget udgangspunkt i, at ideen om at lave en løve i bronze til minde om Slaget ved Isted - slaget, som Danmark vandt den 25. juli 1850 - blev født i Fredericia den 6. juli 1858. Denne dag, ni år efter Slaget ved Fredericia, 1849, blev statuen af den Tapre landsoldat afsløret i Fredericia. Under en efterfølgende middag blev det besluttet, at der skulle iværksættes en landsindsamling, så man kunne få lavet en buste af general Bülov, der døde på slagmarken under Slaget ved Fredericia. I den forbindelse foreslog den daværende amtmand, Orla Lehmann, at overskuddet fra denne indsamling skulle gå til fremstilling af et monument for slaget ved Isted. Det skulle være en bronzeløve, som skulle stilles på en søjle af bornholmersten. Løven skulle udføres af billedhuggeren H.W. Bissen ( 1798 – 1868 ).  

Lidt over fire år varede projektet med at skabe sejrsmonumentet, og den 25. juli 1862 blev den færdige Istedløve afsløret på Flensborg kirkegård. På soklens inskription stod:

”Isted den 25. juli 1850. Det danske folk rejste dette minde.

Digteren og eventyrfortælleren H.C.Andersen var med ved afsløringen af Istedløven. Bagefter gav han udtryk for sin ængstelse for denne placering på kirkegården. Tre dage efter slaget er 495 danske soldater blevet begravet i en massegrav. I alt ligger 820 danskere begravet på Sct. Maria kirkegården i Flensborg.

I perioden mellem den 22. februar og 5. marts 1864 blev Istedløven udsat for hærværk, og tyskerne begyndte at pakke monumentet ned i trækasser - uden hale og en del af bagkroppen - som på det tidspunkt var blevet stjålet. Tyskerne fjernede derefter den store sokkel og sprang fundamentstenen væk. Dermed var Istedløvens fjernelse uigenkaldelig. Kasserne med resterne af Istedløven blev opbevare i stænderforsamlingens gård sammen med de to indskriftstavler og fire portrætrelieffer, der havde siddet på soklens sider.

I året 1866 beordrede Kong Wilhelm, at Istedløven skulle opsættes i Tøjhuset i Berlin. Dette skete efter restaurering i 1868. I året 1878 blev det besluttet, at Istedløven skulle flyttes til et nyopført kadetakademi i Lichtersfelde i Berlin. Her blev den anbragt på en så lav sokkel, at indskriftstavlerne måtte beskæres og officersportrætterne fjernes. Medaljonerne blev skænket til artilleriregiment Encke i Magdeburg – et regiment, der havde kæmpet ved Dybbøl. Istedløven kom dermed til at fremstå som et tysk sejrstrofæ.

I maj 1945 blev Berlin erobret af russerne, og i juli det år fik amerikanerne en del af byen. Den danske krigskorrespondent Henrik V. Ringsted fra Dagbladet Politiken luftede i Berlin sin ide om at flytte Istedløven til Danmark overfor den amerikanske kaptajn Hathaway. General Dwight D. Eisenhower blev orienteret, og han krævede skriftlig anmodning fra den danske regering. Fungerende udenrigsminister Christmas Møller lod omgående en note aflevere til den amerikanske oberst Oldfield med ordene:

"Jeg kan ikke forestille mig noget der ville gøre det amerikanske Folk mere populært hos Danskerne end Genindsættelsen af Istedløven paa den rette Plads i Danmark. Sagen bør fremmes mest muligt".

Den 5. oktober 1945 ankom Istedløven på en amerikansk blokvogn til København og blev placeret midlertidigt i Tøjhusmuseets baggård. Dermed var Istedløven tilbage på dansk grund.

Opstillingen i Tøjhusmuseets gård var en midlertidig placering, og der har siden med mellemrum været rejst debat om Istedløvens fremtidige skæbne.

Den 20. oktober 1945 blev Istedløven overdraget til Kong Christian X, der i den anledning udtalte:

"Jeg modtager Løven, Istedløven , med Tak til dem, der bragte den herop, og til dem, der har ofret deres Liv, for at vi kunne blive frie. Naar man tænker tilbage, saa var det Kong Frederik VII og hans Generation, der overrakte denne Gave til Flensborg. Iflg. Traditionen synes jeg ogsaa, naar Forholdene tillader det, at den opstilles nede i Flensborg og minde om de Tider, der er gaaet, og til Erindring om alle dem, der ofrede deres Liv i Treaarskrigen".

Efter 1945 kom der forslag om at føre Istedløven tilbage til Flensborg, men stødte på massiv tysk modstand, og har skabt splittelse i det ellers gode dansk/tyske forhold i Sydslesvig.

Fra 1960 til 1998 er der kommet flere forslag om at istandsætte og flytte monumentet til en passende placering, men hver gang er forslagene blevet mødt med afslag med henvisning til, at monumentet til sin tid muligvis kunne komme til Flensborg.

Men det tyske folk har igennem alle årene – senest medio 1999 – klart tilkendegivet, at de ikke ønsker Istedløven på tysk jord.

Fra efteråret 1999 indgår Istedløvens placering bag Tøjhusmuseet i København nu i den nye Søren Kierkegaards Plads – som er genbo til "den sorte diamant" eller "skæve Thorvald", den nye udbygning til det kgl. bibliotek.  

 

Læs også: Forening har sat fokus på Istedløven
                  Sort kunst på Søren Kierkegaard Plads
                  Kun èt oplagt ståsted for Istedløvens