Det klassiske kærlighedsdrama

En af de sidste reformerte  

Billedgalleri

Tilbage til hovedmenuen

De reformerte tog
kartoflerne med

Fournais og Dupont – det er to centrale familienavne i voldspillet Løvfald. Hos familien Fournais er det den ældste datter Esaura, der forelsker sig i naboens søn Christian Dupont. Det er det klassiske Romeo og Julie-drama om de to unge, der ikke må få hinanden, der er fortolket af teaterforfatteren Henrik Lemming Nissen frit efter Carl E. Simonsens roman ”Abraham Fournais”.

Hele spillets handling er rammet ind i det dagligliv, der udspandt sig i Fredericia for over 100 år siden - helt præcist i årene omkring byens belejring i 1849. Det handler primært om den reformerte befolkning, huguenotterne, som på mange måder satte deres præg på byen. Blandt andet var det de reformerte, som bragte den danske nationalspise, kartoflen, til landet, ligesom de lærte os kunsten at dyrke tobak. Men hvem var der reformerte, og hvorfor kom de til Fredericia, og på hvilken måde satte de deres præg på fæstningsbyen. For at forstå det, må vi tilbage til Frankrig og året 1685.


Den franske konge, Ludwig den 14., besluttede i 1685 at ophæve trosfriheden i Frankrig. Han ønskede at ensrette folk i deres tro i retning af katolicismen.
Det gik ud over de reformertes levevilkår, som blev væsentligt forringet. De blev direkte forfulgt.

De reformerte forlod derfor Frankrig og slog sig ned i Holland, Belgien, Tyskland og Schweiz. I Brandenburg i omegnen omkring Berlin boede nogle reformerte familier igennem 20-30 år efter at være flygtet fra Frankrig, indtil de en dag fik besøg af en udsending fra den danske konge, Frederik den 4. De fik tilbud om at komme til Danmark og dyrke deres religion.

I Fredericia, som kun var et stort fæstningsværk ved Bersodde, manglede man en aktiv befolkning. Byen skulle nemlig være en rigtig by. Fra midten af 1600-tallet blev der derfor udstedt en række privilegier, som skulle få folk til at flytte ind bag voldanlægget. Byen blev en fristad - et fristed for mennesker, som skyldte penge, udenlandske mordere og misgerningsmænd, men også for folk, som ikke havde den lutherske tro. Det første privilegium blev givet til katolikkerne. I 1686 kom jøderne til byen, og i 1720 kom de første reformerte til byen.
 
- Ganske rigtigt ville den danske konge tilbyde de reformerte visse goder, sådan at de kunne komme hertil og dyrke deres religion. men det var der jo helt klart en bagtanke med. Fredericia havde nemlig brug for økonomisk vækst. Og de reformerte var kendte for at være gode agerdyrkere og et nøjsomt folkefærd. De var banebrydende med hensyn til en hel del landbrugsmetoder, og de var gode til at genbruge gødning, fortæller museumsinspektør Søren Jacobsen.

Fri for told og skat

Den 15. november 1720 underskrev Kong Frederik den 4. den reformerte kolonis privilegier. Den fritog de reformerte for told og skat i 20 år og sikrede dem en del jord inde i byen til at bygge huse eller gårde på og til at dyrke.

Oprettelsen af den reformerte koloni var et afgørende løft for byen - et forfriskende pust i den stagnation, som var ved at præge byen. De udviste stor flid, og de viste deres evner til at få marker og haver til at yde store afgrøder - det gav vækst i byen.

De reformerte bragte som bekendt kartoflen med sig til landet, og den dyrkede de på deres marker. Men de havde også forstand på tobaksdyrkning. Allerede da de kom til byen begyndte de at dyrke tobak, og i cirka 100 år var det byens hovedbeskæftigelse. Det ene tobakshus efter det andet rejste sig i byen, og Fredericia fik en god indtægt. Tobaksdyrkningen kulminerede i begyndelsen af 1800-tallet.

Efter ganske få årtier havde de reformerte sat deres præg på Fredericia.

Den reformerte koloni, "Lille Frankrig", som den blev kaldt, lå i byens østlige hjørne - der hvor Fredericia Sygehus i dag ligger. I perioder har ti procent af byens befolkning været reformerte. Endnu i dag, i 90´erne, lever mennesker med rent fransk blod i årerne. Franske navne som Honoré, Dupont, Devantier og Blond findes i stort tal. Der er dog kun seks ægte reformerte tilbage i Fredericia - indbyggere med fransk blod i årerne, de ortodokse reformerte.