Det klassiske kærlighedsdrama

De reformerte og kartoflerne

Billedgalleri

Tilbage til hovedmenuen

En af de sidste ægte reformerte
hjalp med detaljer til Løvfald


Da jeg for ni år siden skrev artikler til den særlige avis, der blev lavet i forbindelse med opførelsen af det første voldspil i Fredericia, Løvfald, havde jeg fornøjelsen at møde en af de få ægte reformerte, der var tilbage på det tidspunkt. Det var Aksel Deleuran, der var gift med Inga. Sammen har de været graverpar ved den Reformerte Kirke. I forbindelse med arbejdet med at skrive stykket Løvfald brugte forfatteren, Henrik Nissen, mange timer sammen med ægteparret, hvor han lyttede intenst til det de vidste om de reformertes liv. Det blev til mange værdifulde detaljer, som blev brugt i opbygningen af stykket.

Jeg traf graverægteparret op til premieren dengang i 1992, dels for at skrive en artikel til avisen men også for at lave et interview til Danmarks Radio, kanal 94 i Vejle. Og du kan her læse artikel, som dengang blev bragt i løvfaldsavisen.

Ortodoks reformert glæder sig til premieren.

Aksel Deleuran er en vaskeægte reformert fredericiansk indbygger med ægte fransk blod i årerne. Han stammer fra de reformerte franskmænd, hugenotterne, som tog imod Kong Frederik den 4.´s invitation om at komme til Fredericia og dyrke deres religion. Både Aksel Deleurans far og mor var reformerte. I Fredericia er der ikke mange tilbage af Aksels slags.


Kun seks mennesker i Fredericia kan i dag bryste sig af at være ægte ortodokse reformert. Tidligere rummede den reformerte menighed omkring 300 ortodokse reformerte. Aksel Deleuran er i dag gift med Inga Deleuran, og de har i 35 år været graverpar ved den Reformerte Kirke.

Kartoffelferie

De reformerte var arbejdsomme, nøjsomme og dygtige agerbrugere. Da de kom til Fredericia i starten af 1700-tallet bragte de kartoflen med sig. Den lærte de os danskere at dyrke og ikke mindst at spise. De reformerte lærte os også om tobaksdyrkning. For Aksel Deleuran var det specielt det reformerte landbrug – kartoffeldyrkningen, han husker fra sine barndomsår inde bag fæstningens volde.

 


- Vi var som drenge blandt andet med til at samle kartofler. Det skete i den såkaldte kartoffelferie, hvor vi havde fri fra skole, så vi kunne hjælpe til. Når kartoflerne var gravet op, blev alle kartoffeltoppene brændt af, og noget af det bedste vi vidste var at smide kartofler på bål og stege dem. Så pillede vi skrællen af og spiste de varme kartofler. Det var en sand himmerigsmundfuld.

I starten vrængede de andre borgere i byen på næsen over de reformerte og deres kartofler. Men de fik efterhånden smag for dem, og så blev de mere og mere almindelige. I det hele taget måtte beboerne i Fredericia vænne sig til mange ting, efter at de reformerte var kommet til byen. Der blev nemlig sat skub i landbrugsproduktionen, opdyrkning af markerne og i dyrkningen af tobak.

  -  De reformerte havde jo deres avlsgårde indenfor voldene, mens markerne lå udenfor. Det var blandt andet ude på havepladserne og på Hyby Fælled. Som skoledrenge fik vi lov til at trække køerne ind ude fra markerne gennem Kongens Port og ind i byen, fortæller Aksel Deleuran.