Fredericia under 
Treårskrigen


Baggrund
- Oversigt - Musik - Breve - Køb 


Knud Møller
og musikken


Det er naturligvis ordene, der har den største vægt i de seks lydfortællinger, da det er øjenvidneskildringer og erindringer, som udgør fundamentet. Men mosaikken af stemmer, der læser breve og dagbogscitater er krydret af lydeffekter og ikke mindst af nykomponeret musik. 

Det er komponisten, violinisten og guitaristen Knud Møller fra Hedensted, der har komponeret en række musikalske temaer, som indgår i de seks fortællinger. Desuden har han komponeret den specielle musikalske kending, som starter de seks audioer. 

Knud Møller, der blandt andet er den faste guitarist, når Johnny Madsen drager med afsted med sit band for at spille på de danske scener. Men siden 1978 har han på forskellig vis arbejdet sammen med navne som Poul Krebs, Allan Olsen og Peter Belli.

Siden 1990 har Knud Møller desuden medvirket som producer og studiemusiker i adskellige sammenhænge. Blandt andet har han arbejdet på det kristne pladeselskab Reflex i Fredericia, desuden har han i årernes løb komponeret musik til et stort antal udsendelser i DR TV. I den forbindelse har han arbejdet med instrumenter fra den klassiske musik - kor, strygere, træ- og messingblæsere, ofte kombineret med elektrisk guitar og elektroniske instrumenter. Således udgav han i 1997 sin første solo CD - Den Sidste Slæderejse. Albummet rummer instrumental musik fra tre af de udsendelser, som han gennem årerne har skrevet musik til - blandt andet til udsendelsen om Sirius Patruljen i Grønland.

Senest har Knud Møller komponeret musikken til tv-serien Dan- marksekspeditionen på DR1.