|
Grand Prix-dagbogen
|
|
 
|
|
Lørdag formiddag den 17. februar
2001:
|
Fra
middagstid går det løs med de sidste prøver inden aftenens show. Vi
glæder os stadig meget til at komme på scenen, og vi er stadig meget
optimistiske efter generalprøven i aftes. Her fik vi for første gang
hørt alle sangene, og vi må sige, at det er svært at sige, hvem der
vinder. Der er så mange genrer repræsenteret i år, så der vil
være spænding til det sidste. Naturligvis var der reaktioner fra de
omkring 4000 tilskuere i salen, og de klappede da med på vores sang,
men vi synes nu at reaktionerne i salen var lidt for kedelige. Men det
var jo heller ikke det rigtige show, så det bliver nok helt
anderledes i aften, når det gælder. Men når alt kommer til alt er
det jo tv-seerne, der skal afgøre det hele.
Vi synes selv at det gik godt på scenen i aftes, hvor vi fik
lejlighed til at optræde med sangen hele tre gange, fordi vi
"vandt" generalprøven. Forhåbentlig vil det gentage sig i
aften. Kenny sang i hvert fald sangen helt suverænt, og vores bud er,
at vi kommer i top tre puljen. Vi skal i finalen, ellers bliver vi
skuffede, det må vi tilstå. Derfor skal den også bare have hele
armen i aften Vi er godt klar over, at vi er oppe i mod stærke
kræfter. Johnny Hansen fra Kandis og Rollo og King, som i aviserne i
dag bliver spået som de bedste bud på vindere, er navne, som i
forvejen er utrolig kendte hos mange danskere.
Ellers havde vi i aftes fornøjelsen af Brødrerne Olsens selskab, det
er jo vores værter, og de synes godt om vores nummer. Desuden blev vi
glædeligt overrasket over at se Ole Skovhøj, som også overværede
generalprøven. Han mener, at vi har det bedste nummer. Vi håber det
holder stik.
|
|
OBS:
Når det danske melodi grand prix er i gang i
aften, kan du klikke her
og se aktuelle billeder og - forhåbentlig -
kommentarer fra Jan Parber og Jes Kerstein.
|
|
|
Torsdag den 15. februar 2001:
|
Vi
har sovet og slappet af i dag efter åbningsfesten i aftes, hvor vi
var sammen med alle de andre grand prix-deltagere til ud på natten.
Jes har vist stadig lidt tømmermænd. Men det var hyggeligt. Vi fik
virkelig snakket med folk om både det her grand prix og de tidligere
- nogen har jo ligesom os været med før. Det var spændende at
udveksle erfaringer og oplevelser. Udover at vi sad til bords med
Hernings borgmester Helge Sander, sad vi også sammen med Helge
Engelbrecht og Tommy Rasmussen, og vi snakkede også gamle dage. Det
var sjovt at snakke med dem om tidligere grand prix'er, for vi kom
frem til, at vi faktisk har været med de samme år, som de også har
stillet op.
I det hele taget har det været fantastisk at mærke, at der er stor
respekt for vores deltagelse i år, vi får mange anerkendelser for
vores sang, og vi kan helt klart mærke, at vi er blevet kendte
ansigter. Så humøret var virkelig højt i aftes. Det skyldes ikke
mindst at dem der har overværet vores prøver, siger at det er rigtig
godt. Det er fedt at få at vide. I det hele taget har vi efterhånden
fået mange indtryk, og dagen i dag har virkelig været brugt til at
samle kræfter til de næste dage. I aften skal vi som sagt til
premiere på Nicolas Cage-filmen Family Man. Der bliver virkelig
sørget godt for os her i Herning.
I morgen går det for alvor løs. Det bliver første gang, at vi får
lejlighed til at lytte til de andres sange og melodier, når der er
generalprøve. Den finder dog først sted i morgen aften fra 19.00 til
21.30, men forinden er der meget, der skal ske. Fra middagstid går vi
i gang med at blive sminket, og senere skal vi så fotograferes i
vores kostumer. Det er til pressebilleder, der skal sendes ud. Så er
der prøver - endnu engang. Og så ventes der omkring 3500 mennesker,
som skal overvære generalprøven. Det bliver utrolig spændende at se
hvordan publikum tager imod sangene - publikums reaktion kan i hvert
fald være en indikator på hvordan det måske kommer til at gå
lørdag. Det er jo ikke til at sige på forhånd, hvilken melodi der
vinder størst opmærksomhed hos folk.
I
øvrigt så glæder vi os over et særligt fredericiansk besøg til
generalprøven i morgen aften - der kommer nemlig en busfuld børn og
unge fra fritidshjemmet Basen i Erritsø for at opleve vores og de
andres sange.
Endelig
kan vi sige, at vi er i Se og Hør i dag, og at vi er blevet
interviewet af Ekstra Bladet, og det kan læses i avisen
fredag.
|
|
|
|
Onsdag den 14. februar 2001:
|
|
Nu
er nedtællingen for alvor igang. Vi er kommet til Herning, hvor vi
har været til den første prøve i formiddags. Det var en stor
oplevelse at stå på den meget flotte scene, hvor det hele skal
foregår på lørdag, og kikke ned på de 5200 siddepladser, der er
stillet op til publikum. Vi havde en kanongod prøve, hvor vi for
første gang hørte Kenny synge vores sang. Det klarede han helt
suverænt. Det var en prøve, som betød utrolig meget for os. De
folk, der var i salen klappede af os, og vi modtog meget ros for
vores sang, så vi er fuld af optimisme. Jes sad i OB-vogn og lyttede
på nummeret, og det lød godt, sagde han. Vi mener selv, at det er
svært at komme udenom os, men selvfølgelig - det er ikke til at
vide, hvad der afgør det hele. Vi har i øvrigt fået sangeren Arvid
med som korsanger og trommeslager.
Det
er ingen tvivl om, at det bliver et utrolig flot show på lørdag, man
kan virkelig se, at alle sejl er sat til, som sagt er salen utrolig
flot, og vi har fået flot tøj. Det bliver en stor oplevelse.
I
eftermiddags er vi blevet interviewet af Ekstra Bladet, så udover at
man vil kunne se os i Se og Hør i morgen torsdag, så er der altså
også interview i Ekstra Bladet i morgen. I aften skal vi med til en
stor åbningsfest sammen med alle grandprix-deltagerne, pressen og
ikke mindst Hernings borgmester, Helge Sander. I morgen torsdag holder
vi fri, lader op til at det hele starter for alvor på fredag med
prøver fra om formiddagen.
|
|
|
|
Mandag den 12. februar 2001:
|
|
Sig
nærmer tiden.
Efter en friuge,
hvor vi har ladet op, så er vi nu inde i grand prix ugen, og vi er
ved godt mod. Spændingen begynder så småt at indfinde sig. Vi
rejser til Herning i morgen aften, tirsdag, for at påbegynde
prøverne onsdag morgen. Både onsdag og torsdag skal alle deltagerne
i grand prix’et prøve deres melodier, men dermed ikke sagt, at vi
her midt på ugen så kender alle sangene. Vi få nemlig ikke lov til
at komme til hinandens prøver. Først til generalprøverne fredag
får vi lejlighed til at lytte på de sange, som vi skal konkurrere
mod. Vi er meget spændte.
Der
er arrangeret en masse aktiviteter for os i ugens løb, så vi kommer
ikke til at kede os.
Onsdag
aften skal vi alle fra grand prix holdet ud at spise med Helge Sander,
Hernings borgmester, og torsdag skal vi til biografpremiere på den
nye Nicolas Cage film Family Man. Og fredag er der generalprøven plus
en ekstra prøve om middagen. Lørdag er der endnu en generalprøve, før
det går løs kl 20.
Første
skridt på vejen er at komme i finalen blandt de fem bedste, og så
må vi se hvad der så sker. Vi er meget optimistiske og glæder os
meget.
|
|
|
|
Fredag den 2. februar 2001:
|
Det
er dejligt at have overstået alle prøverne i København. Det gælder
kameraprøver, prøver på tøj og lyd. Så nu kan vi langsomt begynde
at se frem til det store show. Man kan mærke en form for spænding i
byen. Ikke mindst de steder vi handler bliver vi dagligt konfronteret
med grand prixet. Det fylder meget i os, men måske mere i vores
familie, der selvfølgelig håber, at det går godt.
Vi kan nok ikke komme udenom, at vi efterhånden er blevet kendte. Det
er vi bevidste om. Det er ikke et problem for os, tværtimod soler vi
os lidt og håber, at alle vil tage godt imod vores nummer. I øvrigt
var vi yderst tilfredse med vores fremførsel i 19 direkte på DR-TV.
Jeg
synes vi virkede sikre, glade og ikke mindst rutinerede. Kenny har en
kanon udstråling og ikke mindst en fed stemme. Vi holder en uges
pause nu og begynder så at lade op til braget.
|
|
|
|
Onsdag den 31. januar 2001:
|
|
Vi har nu fået
lavet indspilningen færdig med Kenny. Den kommer bare ud af højtaleren,
kan jeg love. Kenny synger utroligt godt, og vi glæder os til at
spille nummeret for hele Danmark.
De sidste forberedelser er ved at falde på plads, det gælder
trykning af grand prix pladen og nye billeder til cover med Kenny. Vi
glæder os meget til det kommende melodi grand prix, ikke mindst glæder
vi os til et gensyn med Brødrerne Olsen, som vi kender meget godt
efterhånden, men også til at se Anders Frandsen, som jeg har set en
del privat.
Jeg blev i går
ringet op af Ole Skovhøj, der ønskede os al held og lykke, men også
af to bookingfirmaer, der ville sikre sig, at vi kom i deres stald. Vi
har indtil videre takket nej.
Der er ingen tvivl
om at, går det her bare lidt hen ad, hvad vi drømmer om, skal vi
efter grand prixet lave
en plade med Kenny Lübcke. Det kræver nok en placering blandt de fem
første. Vi håber det går.
|
|
|
|
Søndag den 28. januar 2001:
|
Som du sikkert har læst i dagbladet
i lørdags har vi været nødt til at finde en ny forsanger til
bandet. Jesper Daus stemme er gået i stykker, og er af sin læge
blevet opfordret til at droppe deltagelsen i Dansk Melodi Grand Prix.
Det betyder at Kenny Lübcke bliver den nye forsanger i Parber Kerstein
Band. Vi er kede af at Jesper
har været nød til at træffe den beslutning, men vi glade for hans
professionelle måde at håndtere dette på. Nu er det jo ikke sådan,
at han er blevet stum, men vores sang er krævende at synge, og da
Jesper i øjeblikket ikke er helt på toppen med sin stemme, var det
naturligt for ham at trække sig. Valget kom promte.
Vi var ikke i tvivl om, at den nye
sanger skulle hede Kenny Lübcke. Kenny har ved flere lejligheder
udtrykt interesse for at lave noget sammen med os. Kenny indsang
fredag sangen i Poul Halbergs studie, og på tirsdag drager Jes til
Aalborg for sammen med Søren Bundgaard at mixe nummeret færdigt. I
dag søndag skal vi lave optagelser med 19 direkte. Optagelserne har
vi allerede lavet én gang med Jesper, men de skal laves om. Så
Kenny kommer til Fredericia her til middag. Udsendelsen skal bruges
på onsdag, hvor folket får 12 sekunder af vores nummer. Alle 10
melodier kommer efterfølgende i dagene op til, og den sidste fredag
kommer de alle i et samlet resume.
|
|
|
|
Mandag den 22. januar 2001:
|
- Endnu en vigtig ting er sket.
Vi kan nu glæde os over, at vi skal være de første på scenen ved
melodi grand prix'et den 17. februar. Med andre ord, "Drømmer om
Dig" er den første sang, som publikum og tv-seerne får
præsenteret. Det er faktisk en stor fordel. Og det bedste er ganske
enkelt, at det nu også er officielt at det er
Brødrerne Olsen, der skal være værter for os - det vil sige, det er
sidste års vindere af den europæiske finale, der skal præsentere os
på scenen, og det er fedt. Det bliver en oplevelse i sig selv. Nu kan
vi ikke lade være med at være meget optimistiske med hensyn til det
endelige udfald - vi tror på sejr i år.
Det betyder selvfølgelig også meget, at vi har lavet et bedre nummer
end det fra sidste år. Det er lidt hurtigere og mere kontant i sin
form. Fra flere sider har vi fået stor ros for sangen, så det stiver
jo også selvtilliden af. Men - vi ved jo også godt, at alle andre i
grandprixfeltet siger det samme om deres sange. Og vi ved jo ikke hvad
de kommer med, så der kan naturligvis ske meget. Vi har stor respekt
for de andre kunstnere og solister, der stiller op for at vinde som
os, og vi er også klar over, at flere overgår os med flere længder
i popularitet. Rollo og King har solgt 110.000 albums, Kandis med
Johnny Hansen har solgt over 800.000 CD'er. Men man kan sige, at når
man tænker på at grand prix-nummeret skal indsynges og fremføres
på engelsk, så kan man tvivle på om de holder.
I morgen skal vi starte på de
første prøver i TV-Byen i Gyngemosen - det bliver spændende.
|
|
|
|
Fredag
den 19. januar 2001:
|
|
- Der er pludselig mange ting at
se til. Vi kan mærke at grand prix-aftenen rykker nærmere, og at der
er mange ting, der skal falde på plads. Vi har været i gang med at
indspille vores nummer i Pukstudiet i Randers. Jan Sievertsen har
været vores producer, men det er ikke gået, som vi havde håbet. Vi
måtte erkende, at den måde han mente vi skulle arrangere nummeret
på, ikke var i stil med det vi ville. Derfor måtte vi kassere
optagelserne, og har nu selv indspillet nye i Lundgårdstudiet i
Vejen. Vi har taget lidt billeder under arbejdet, som du kan se
nedenfor. Dermed er den såkaldte masterkopi af vores grand prixsang
"Drømmer om Dig" nu afleveret. Det har været en lettelse
at få den gjort færdig og sendt afsted, for det er jo den
væsentligste del af det - selvfølgelig afgøres det hele i sidste
ende af hvordan Jesper Daus synger sangen på scenen. Men vi er ikke i
tvivl om at han nok skal levere en kanonindsats.
|
|
|
Jan Parber
|
Jesper Daus
|
Jes Kerstein
|
|
|
|
Mandag den 8. januar 2001:
|
|
- Så blev det officielt, hvem
der skal synge vores sang. Alle solisterne ved årets grand prix har
nu fået navne, og vores mand hedder Jesper Daus. Han er studerende
ved Århus Musikkonservatorie, og ham tror vi virkelig på. Ikke nok
med at han har en fantastisk stemmen - han har også så meget
udstråling, at man kan mærke, at han elsker at være på. Og det er
jo ret vigtig, at en frontfigur har udstråling. Erfaringen siger jo,
at sangen i sig selv ikke er nok.
|
|
|
|
|
|
Læs
mere om grand prix
på DR Online
|
|